Om Stine
Min historie:
Jeg har altid elsket at synge, men jeg brød mig ikke om at synge foran nogen.
Jeg hadede at stå som frontperson på en scene, og jeg følte mig virkelig utilpas ved at performe.
Jeg var usikker på mig selv og enormt selvkritisk.
Jeg ikke levede op til mine egne høje forventninger til mig selv og perfektionismen blev en hæmsko.
På konservatoriet besluttede jeg mig for at dykke ned i hvem og hvordan jeg var som kunstner og i mit eget kunstneriske budskab. Ved at fokusere og reflektere over mit kunstneriske budskab fandt jeg en tryghed, ro og autenticitet i at performe og i dag trives jeg rigtig godt med at stå på en scene uanset størrelse og antal publikummer.
Jeg begyndte at mentaltræne inden jeg vidste, at der var noget, der hed mentaltræning.
Jeg kan nu se, at jeg faktisk benyttede mig af en del værktøjer fra mentaltræningen uden egentlig at vide, at det var mentaltræning.
Derfor har både den udvikling, og senere hen uddannelse, jeg har været igennem, givet mig en stor værktøjskasse, som jeg har med mig i min coaching og mentaltræning.
Jeg har oplevet coaching og mentaltræning som et kraftfuldt værktøj og en værdifuld, men endnu ikke så udbredt, metode til at nå dine mål, forandre dit liv, forbedre din situation eller hvad end du nu ønsker at arbejde med.
Jeg har oplevet hvad coaching og mentaltræning har gjort af forskel for mig, og derfor brænder jeg for at hjælpe dig med at nå dine ønsker, mål og drømme.
Jeg tror på, at du har potentialet til at få succes og jeg hepper på dig!
Jeg hjælper dig blandt andet med at få overblik og overskuelighed, så du har en tydelig handlingsplan og ved hvad, der er dit næste skridt, så du er klar til at tage action og skabe dine ønskede forandringer.
Jeg hjælper dig også med at få fokus på dine styrker, muligheder og succeser.
Jeg elsker at se andre lykkes med at udvikle potentiale og få succesoplevelser – og det er uanset om du er sanger, musiker, idrætsudøver, selvstændig eller hvilken identitet og hvilket erhverv du har.
Hvis du er ansat i en virksomhed, så tilbyder jeg også erhvervscoaching og teambuilding indenfor performance, præsentation, åndedræt, korrekt stemmebrug, sang & kor.
Jeg er en ICI Certificeret Neuropsykolgisk Coach & Mentaltræner
ICI er en international certificering, der stiller høje krav om uddannelsesniveau og etik som praktiserende coach og mentaltræner. Det er derfor også din garanti for kvalitet og professionalisme.
Jeg har taget min efteruddannelse som Neuropsykologisk Coach & Mentaltræner hos EmpowerMind Danmark, der er godkendt af ICI og indestår for kvaliteten af uddannelsen.
Uddannelse:
Min primære uddannelse er som Rytmisk Musiker fra Syddansk Musikkonservatorium med sang som hovedfag, og jeg har derfor titlen: “Cand.Musicae” som det så fint hedder.
Jeg har blandt andet yderligere en efteruddannelse i stemmerehabilitering fra Anne Rosing Instituttet og så har jeg tidligere også læst Musikvidenskab & Statskundskab på Københavns Universitet.
Du kan se mit CV her.
De tog skridtet - læs deres oplevelser:
