Velkommen til.
Jeg er utrolig glad for at byde dig velkommen til mit nyhedsbrev og sætte dig igang med mentaltræning.
Mentaltræning kan virkelig gøre en stor forskel, og jeg håber du kommer godt igang.
Da jeg selv startede med at træne det program, som du får her, kunne jeg mærke en forbedring i min søvn, efter kun 4 træninger!
Jeg har ellers altid sovet virkelig let, vågnet flere gange om natten og haft svært ved at falde i søvn.
Det er selvfølgelig ikke kun søvn, du kan forbedre ved at mentaltræne, det var bare første tydelige effekt, jeg selv mærkede, da jeg startede.
Jeg bruger en evidensbaseret mentaltræningsmetode, som oprindeligt er udviklet af Lars Erik Uhneståhl – en svensk professor og PHD i psykologi.
Han var mentaltræner for det svenske olympiske hold, og under OL i Montreal i 1976, var han den eneste mentaltræner i hele den olympiske by.
Siden da har han været med til at udbrede mentaltræning til helt almindelige mennesker både børn og voksne.
Mentaltræningen foregår på den måde, at du lytter til det program jeg har sendt dig, mens du enten kan tage en morfar på sofaen, sidde på en stol eller lytte til programmet, når du ligger i din seng om aftenen.
Hvad der end passer dig.
Det gode ved mentaltræning er – at det er slet ikke muligt at gøre noget forkert – andet end slet ikke at træne.
Jo mere du træner, jo større effekt får du.
Du kan altid tage programmet op igen efter behov.
Nogle har mange tanker, nogle har ingen tanker, andre falder i søvn.
Det hele er okay, det skal du minde dig selv om undervejs. Din underbevidsthed skal nok lytte med og få noget ud af træningen.
Dette program – Fysisk Afspænding – er første trin i mentaltræningen, for ligesom med alt andet, så er det som oftest sådan, at det vi øver os på, det bliver vi bedre til, og det samme gælder mentaltræning.
Programmerne jeg laver, er bygget op kontinuerligt, så du får mest ud af træningen. Jeg anbefaler, at man trænerhvert program i 7-14 dage og derefter efter behov.
Tidligere var mentaltræning forbeholdt elite sportsatleter, men heldigvis er mentaltræning nu udbredt til også andre felter som trivsel og velvære.
Du kan træne lige hvad du har brug for, uanset om det er fagligt eller personligt.
Det kan være performance, præstation, fokus, tålmodighed, humør, mere energi, ro, bedre søvn, mindre stress – ja listen er lang.
Vil du dykke mere ned i mentaltræningen, så er mit online kursus “5 forandrende uger” måske noget for dig.
Her får du flere mentaltræningsprogrammer Det er for dig, der vil rykke tættere på dit drømmeliv, ændre dit mindset og skabe forandring ved at mentaltræne hjemme på sofaen lige når det passer ind i din kalender.
Du kan træne lige hvad du har brug for, uanset om det er fagligt eller personligt.
© Copyright 2024 Liebman Coaching & Mentaltræning
Cookie- & Privatlivspolitik